Så er vi i gang – 2. april 2022

Der er ikke super mobildækning ved huset – så opdateringer på bloggen bliver, når der er mulighed for det 🙂

Vi får tidlig lørdag morgen besked fra flyttebilen om, at den først er fremme kl. 20.00 om aftenen (Vi finder senere ud af at for at spare penge, må han ikke køre på motorvejen, men kun de små veje).

Vi bruger lørdag på at køre rundt og handle forskellige ting, som vi enten ikke fik med i flyttebilen (pga. vægtbegrænsninger) eller som gav mest mening at købe hernede. Af en eller anden grund fik vi ikke købt en proptrækker – hvilket vi ægrede os over om aftenen, hvor vi gerne ville have et glas vin – men vi fik købt en om søndagen lige før Jeanette fandt den medbragte fra Danmark i en af flyttekasserne.

Vi får tændt både for lys og for vand og varmvandsbeholder, og alt ser ud til at virke i huset. De tidligere ejere har efterladt lamper i alle rum – så slipper vi for at sætte nogle midlertidige op, mens vi maler.

Første projekt – fix Storm P løsninger

Gaffatape kan bruges til næsten alt, men er dog ikke drypsikker 🙂

Da vi tændte for vandet, så begyndte Storm P at dryppe. Vi fik sat nogle kuglehaner på istedet, og så var den klaret.

Flyttebilen kommer .. juhu

Længe ventet

Endelig kommer flyttebilen kl. 20.00 aftenen. Det går rimeligt tjept med at få tømt den, og chaufføren er afsted igen.

Senge, madrasser, stole og bord

Alt hvad en lille familie på 5 skal bruge på at bo lidt primitivt under renoveringen.

Vi sover for første gang i vores hus.

Skriv en kommentar