3. april 2022

Første rigtige arbejdsdag i huset.

Efter planen skal der males, fjernes fliser i køkken, og Jeanette insisterer på, at alle radiatorer skal tages ned, så der kan gøres rent og males bagved.

Jeanette begynder at male i det værelse, som kommer til at blive Maja’s. Det kan være lidt svært at skelne de forskellige værelser fra hinanden, da alt er orange indenfor … Fælles for dem alle er, at de faktisk er ret tilsodet fra brændefyret.

Maja’s værelse
Vi har fundet en sød lokal malerbutik – de snakker kun italiensk, men god og billig maling, som dækker helt fantastisk oven på det orange. Vi er spændt på soden.

Vi får med fælles hjælp taget radioatorene i 3 værelser og køkken ned til at begynde med. De er dejlig tunge, og det skal nok blive fantastisk at sætte dem op igen. Vi får også fjernet fliser i køkkenet.

Det er lidt let at blive distraheret

Vi kan ikke rigtig dy os for at fjerne lidt buske og en del af hækken for at få et bedre ide om, hvordan udsigten rent faktisk er, når vi får fjernet alle hække, buske og træer i vejen.

Vi skulle bare lave et lille hul, som man kunne se ud, mens vi drak hvidvin.

Skriv en kommentar