Vi fik en dejlig lige juletur til Piemonte.
Vi var meget spændt på, hvordan huset var at varme op – heldigvis blev vi positivt overraskede. Det var ikke noget problem at holde varmen, selvom gasmåleren snurrede lidt hastigt. Mads lærte, at hvis man ankommer torsdag, så skal man sætte varmen til mandag. (det var lidt køligt første nat ..). Vi havde to dage med super vejr, og vi fik endda nydt et glas i haven.



Vi kom et godt stykke videre med køkkenet – så nu er der låger og skuffer alle de rigtige steder – og vi mangler kun greb, så er køkkenet fuldt funktionsdygtigt – og så selvfølgelig alle småtingene, som hylder, småreparationer osv. Fronterne mangler kun at blive behandlet (vi er stadig ikke helt sikre på, hvad det ender med)




Opvaskemaskinen fik sat frontlåge på, justeret og sat fast i skabet. Der mangler kun at blive lavet en ny sokkel, som skal pudses og males. Ovnen blev også sat fast i skabselementerne, så det er også krydset af på listen.
Jeanette fik hængt de første billeder op (eller måske nok nærmere billedrammer) op – indholdet kommer med næste gang.

Vi fik endelig malet gangen på første sal, og den sidste rest af orange er nu helt væk … så dejligt. Der blev hængt spejle og lamper op til den store guldmedalje.




Alt i alt en rigtig dejlig tur …