Jeg tog til Italien alene denne gang. Meningen var, at håndværkerne skulle være færdige med, at støbe gulv, og lave el, så jeg kunne spartle vægge i stueplan. De var ikke nået helt i mål, så den plan holdt ikke.
Vi skal have nogle lamper på væggen ved trappen. De var ikke sat helt rigtigt. Jeg ved ikke lige, hvad der var sket, så de skulle laves om.
Noget skulle jeg lave, så jeg ville fjerne de fliser, der sad op ad væggen ved trappetrinene. Tanken var, at få gjort klar til at spartle, så entreen kunne laves sammen med stueplan. Det var nemt nok at fjerne fliserne, men en stor del af pudsen faldt af. Væggene er det de kalder plastico. En plastik coating, som skal af, da den ikke er åndbar.
Nu stod jeg med lidt store huller der hvor der havde siddet fliser. Det var tydeligt, at pudsen generelt sad meget løst. Hev jeg lidt i det, smuldrede væggen. Så det gjorde jeg, ned skulle det. Det var ikke planen, pludselig at stå med næsten helt strippede vægge. Lidt af det oprindelige puds sad tilbage, ellers var der åbent ind til murstenene. Murstenene var ikke alm mursten. De er vist lavet af ler ( ikke brændt), de er faste, men man kan skrabe i dem og slå søm i dem.
Pludselig virkede det helt uoverskueligt. Jeg har aldrig pudset en væg før. Og stå med så ujævnt et underlag, med el der skal fastgøres og en tykkelse på pudses, der varierer fra 3,5 cm – 1 cm. Det skulle også pudses op med kalkmørtel – hvilket skulle være lidt sværere at arbejde med.
Jeg gik rundt om mig selv et par dage – tog tilløb – endelig gik jeg igang. Har fået pudset lidt idag – det var ikke så slemt. Jeg skal huske, at jeg kan hvad jeg vil – og med lidt råd og vejledning fra min far, min mand og you-tube.
Det ser nu ok ud. Spændende om det stadig sidder fast i morgen eller om det hele er endt på jorden.
San Vito - hus i Piemonte 