
Så kom endelig dagen, hvor vi fik overdraget nøglerne til huset. Bagefter spiste vi en dejlig frokost i Acqui Terme for at fejre det, og så gik turen ellers til huset for første gang helt alene ..

Foråret har allerede bidt sig godt fast hernede, hvor træerne er begyndt at springe ud, og græsset allerede trænger til at blive slået .. men det må blive en anden gang. De tidligere ejere har fået ryddet pænt op inde og ude, og det var fedt at se hele huset uden alle deres ting.
Der var både gode og dårlige overraskelser – nogle ting var ikke så slemme, som vi huskede dem, og andre var en lille smule værre. Det bliver helt fantastisk at få udskiftet brændekedlen med en gaskedel, da der lugter lidt røget og sodet i bryggers og køkken.

Vi overnatter på et lille B&B nedenfor vores hus, og møder vores “naboer” for første gang. Super sød ung familie som snakker rigtigt godt engelsk – altid en god ting at have i baghånden, når man nu har mange spørgsmål i et nyt land.
Vi håber på at flyttebilen kommer tidligt i morgen, så vi kan komme i gang med projektet.