Jeanette kom til huset 3 dage før Mads. Der blev leveret 100 rosmarin, som skulle plantes på skrænten, som vi ryddede i sommerferien. Det er ret vigtigt at få beplantet den hurtigt, da det er lerjord og der er brug for noget til at holde på jorden. Skrænten er stejl og der vil ellers være meget stor risiko for jorden skrider.
Desværre var det de forkerte rosmarin. Planteskolen hentede dem igen, men havde desværre ikke dem vi skulle bruge, så i stedet aftalte vi at vi fik 20 nerier. Dem skulle vi også bruge.
Jeanette kørte ud på en anden planteskole og købte alle de rosmarin de havde – det blev til 88 stk.
Vi regnede med vi skulle bruge ialt mellem 400-600 planter, men da vi ikke vidste hvor lang tid det ville tage at plante, turde vi ikke købe det hele på en gang. Vi kunne sagtens have plantet lidt mere, men det må Jeanette ned og gøre i start november.
Sidste år var Jeanette til vinfestival. Det var en skøn oplevelse men mange lokale vinbønder repræsenteret. I år var det desværre ikke helt så godt. Konceptet var ændret, så de lokale vinhuse var ikke repræsenterede i en bod hver især. I stedet var der et stort telt hvor man kunne prøve lidt af hvert, mod betaling pr glas.
Det var slet ikke ligeså godt isforhold til vinsmagning og stemning omkring det. Ser man bort fra vin delen, så var der masser af underholdning og mad boder. Masser af mennesker og god stemning.
Vi mødtes igen med Danny, som er far til Dikte, som Clara gik i klasse med indtil 7 klasse.
Renoveringen fase 2 er igang. Det var mega fedt at komme ned og se hvad de havde lavet.
Lige nu kan vi kalde det for en ruin😅 altså bare laden og stalden og høloftet. Væggen på høloftet er revet ned – den var alligevel ved at falde selv. Der er åbnet til bagsiden og de nåede også at bygge en bue i den nederste del imens vi var der.
De er igang med at grave ud i hele stalden, så vi kan få isoleret gulvet og få en højde på 240 cm, så vi kan inddrage det til beboelse.
Den grimme bue vi havde i loftet i laden er blevet lavet i gamle sten og der er støbt underlag på høloftet. Den gamle dør i gavlen på høloftet er blevet genåbnet og den smukke udsigt får lov til at tage pusten fra os, når vi er der oppe.
Sikke et projekt og hvor bliver det bare godt. Glæder os til det er færdigt.
Vi bliver konstant overraskede med italienernes ordentlighed og imødekommenhed. Håndværkerne kom hver dag om det regnede eller om solen skinnede. De var der fra kl 8-16.30. Smilende og hårdtarbejdende. Man kan få det lidt skidt over arbejdsforholdene. En arbejdsmand slider helt sikkert sig selv op. Når man som os har et hus oppe i bakkerne mellem vinmarkerne, så kan man ikke lige få alle tunge maskiner op.
De skulle støbe en betonramme øverst på muren på høloftet, som taget skal hvile på. En blandende konstant beton – hældte det i en trillebør, som blev hejst op på høloftet, hvor der stod en anden mand og hældte det i spande og afleverede dem til en 3 mand, der så hældte det i den form der havde bygget. Puh de må sove godt om natten.
Vi så de havde brugt cement baseret mørtelfuge. De gamle huse er bygget med kalkbaseret og det har en cremet farve, hvorimod den cementbaserede er lysegrå. Det var vi ikke så glade for. 5 min efter vi havde snakket med arkitekten om det havde hun ringet til firmaet der bygger for os. 1/2 time senere havde de skrabet 3 mm ud af fugen og lagt en klakmørtel ovenpå. Sådan💪🏻🤩
Nu er vi på vej tilbage til DK. Glæder os mega meget til at komme ned til trøffelfestival i november med gode venner. Det bliver spændende at se hvor meget de har nået på huset.
San Vito - hus i Piemonte 