Til trøffelfestival med venner

Hvor er vi heldige.

Endnu en dejlig tur med gode venner. Start november er også en skøn tid i huset. Det er køligt, men solen varmer stadig og på en god dag kan man sagtens sidde ude uden mega meget tøj på.

I november er det også trøffelsæson. Og alle byerne i området summer af liv. Mange kommer fra Milano ud på landet for at være med. Det er fantastisk.

Vi startede turen med vinsmagning og rundvisning på et stort vinhus i Canelli – Contrato.

Det kan varmt anbefales. Vi blev guidet rundt i vinkældrene under jorden i Canelli, det var meget fascinerende og en helt ny verden. Contrato laver primært spumante….. og det er rigtig godt det de laver.

Den sidste dag var vi i Alba til trøffelfestival. Hvis man kan lide trøfler, vin, nødder og andre specialiteter fra piemonte skal man helt klart prøve det. Vi skal afsted igen til næste år.

Skriv en kommentar