Møde med arkitekten og div. håndværkere

Fredag kom arkitekten på besøg, med en vvs’er, elektriker og en murer (tror vi😆)

Vi skulle gennemgå vores små som store overraskelser i huset.

Lad os starte med den vi frygtede mest. Det sunkne loft i stuen, efter de tidligere ejere har fjernet en bærende væg. Det ser ud til, vi kan sætte et H-jern i loftet for at understøtte loftet og væggen på 1.Salen. Det er heldigvis en billigere løsning end vi havde frygtet, trods stigende priser på jern. Det retter ikke op på den skade der er sket, men forhindre at det udvikler sig yderligere. Vi tager skaderne med, som en del af charmen, når det ikke er nødvendigt, at lave et helt nyt dæk. Hvis vi lavede et helt nyt dæg, ville poolprojektet komme alt for langt væk.

Næste punkt var manglende fundament under indervæg i køkkenet.

Mureren der var med, havde ikke tid til at lave det. Han kendte dog en, der kunne hjælpe i 3 dage om 3 uger. De har så travlt alle håndværkere i Italien. Vi har hyret ham til at komme og understøtte muren og støbe gulvet i køkkenet. Så håber vi bare han kan nå det på de 3 dage.

Elektrikeren kommer og fører nye ledninger til lys og div hårdehvidevarer i køkkenet. Eltavlen skal udvides en del. Idag er der 2 faser. Det kommer man ikke langt med. Det er ikke muligt at koge vand, lave mad og have lyset tændt på samme tid idag.

Heldigvis er det el, der er i huset forholdsvis nyt. Vi har fået hjælp af fætter Jacob, som er lysdesigner, til at komme med forslag til lyset i stue, køkken og trappeopgang. Vi har de fine buede lofter, som vi gerne vil vise, og samtidig er lamper bare rigtig svært. Så lidt professionel hjælp er virkelig dejligt.

Vvs’eren fik kigget på det han skulle lave. Han mente, at en del af den gamle rørføring til radiatoren i køkkenet, var temmelig kreativ og skal derfor laves om. Det åbner muligheden for at flytte radiatorerne i stueplan, så indretningen i specielt køkkenet, pludselig kan se anderledes ud. Køkkenet skal designes i løbet af turen hjem, så vi kan få sendt tegningerne til arkitekten, så elektrikeren og vvs’eren, ved hvad de skal. Vvs’eren skal også tilslutte rør til gassen. De meget søde mænd der kom og gravede gastanken ned, gravede også en rande til huset. Den var ikke helt dyb nok og den skulle også lige have et lille knæk og løbe igennem noget beton. Så Mads måtte igang med at grave og bryde beton. Godt han ikke mangler værktøj.

Skriv en kommentar