Den første kontrakt løb til den 30 oktober 2021, hvor vi senest skulle til notar. Ca. 14 dage før, får vi besked om, at de ikke kan nå at være klar. De har pludselig fundet ud af, at to af soveværelserne ikke er godkendt til beboelse. Støttemuren til carporten stå på vinbondens jord, og carporten er ikke anmeldt til kommunen. Og der mangler ventilation i det ene badeværelse.
Vi er lidt frustrerede over, at man ikke har fundet ud af dette lidt før. Vi ser det som en værdiforringelse, at huset pludselig på papiret kun har 4 og ikke 6 soveværelser. Vi er ikke helt enige med mægler og sælger omkring dette, så kontrakten udløber.
Da planen var, at vi skulle overtage huset senest den 30 oktober, havde allerede bestilt billetter til november og december.
Vi vælger at tage afsted i november, for at kigge på nogle nye huse, samt gense et hus i Cortemilia, som Jeanette ikke helt kunne få ud af hovedet.
Vores mægler opdager vi er i Italien, og skyder sig at få os til forhandlingsbordet. Vi får et nedslag på €20.000 for de 2 værelser, og sælger skal sørger for resten kommer i orden.
Den nye kontrakt løber til den 30 januar 2022, men vores mægler fortæller alt stort set er klar, til at blive sendt til kommunen, så derfor forventer han, at vi senest skal til notar i start januar.